AT Consult tilbyder den personlige lederudvikling. En lederudvikling der tager udgangspunkt i lederens egen og eventuelt også i de ansattes profil. Herved gives den enkelte et bedre indblik i de personligheder, der er i virksomheden.
En personlig lederudvikling indeholder ikke samlede ”pep talks” om, hvordan man får afdelingen til at fungere bedre, men derimod individuelle udviklingssamtaler, der tager fat i helt konkrete udfordringer eller ønsker.
Samtalerne munder ud i en større forståelse for kommunikation og hvad den rette kommunikation kan gøre.
Resultatet er et stærkere psykisk arbejdsmiljø og dermed nedbringelse af sygefravær og stress.